“Jeg var i tvivl om det overhovedet ville betyde noget for nogen” afslører Kasper et stykke inde i vores samtale. Mens regnen siler ned udenfor, har vi fundet tørvejr på en af de mange brune beværtninger, som Christianshavn har at byde på. På vores bord står der to store boblende fadøl og bag os, ved poolbordet, er der godt gang i snakken og smøgerne. Det er en baggrundskulisse, som jeg fornemmer på Kasper, passer ham glimrende.
Grunden til at vi sidder her, skyldes at Kasper i år kan han fejre 10 års jubilæum for sit debutalbum. Det blev til en interessant aften med en lang snak om den tumultariske tid dengang, der lagde fundamentet til hvad der skulle gå hen og blive til Fantasten.
Det var faktisk slet ikke meningen, at jubilæet skulle fejres. For selvom Kasper Spez er en anerkendt stemme på den danske hiphopscene, så er han meget ydmyg omkring sin status. Derfor var han meget i tvivl om betydningen omkring sit eget debutalbum.
“Jeg har læst, at nogle af de ting som jeg selv gik og sloges med, måske bare lige 10 år forinden, de fyldte meget for folk og de følte at de fik nogle svar på en eller anden måde. Eller i hvert fald at de fandt en ligesindet. Jeg har kunnet se – blandt andet online – at folk har snakket om at min plade har betydet noget for dem. Derfor tænkte jeg at det var en god anledning med en jubilæumskoncert.”
Fra battlerapper til fantast
Kasper er en af de kunstnere i dansk rap, der har haft den største udvikling i løbet af sin karriere. Han startede som ung frembrusende battlerapper med punchlines, som de færreste kunne hamle op med. Men omkring 2004 viste han en ny side af sig selv: Den reflekterende rapper med et mere poetisk udtryk. I en længere periode omkring den tid var Kasper en rapper, der mestrede begge udtryk, men henover tid, blev der stille og roligt skruet ned for battlerappen, og det poetiske udtryk vandt mere og mere indpas i Kaspers tekster. Det var en stil, som mange bifaldt, men det betød også, at nogle af de gamle fans stod fuldstændigt af.
“Først og fremmest, så var skiftet ikke noget der var planlagt. Noget af det som jeg er stolt af i den forbindelse, er at folk har holdt ved. Dem der har været med siden jeg lavede 100% battlerap, de er også vokset og har fulgt med, og det er noget af det som jeg er mest stolt af generelt rent musikalsk.”
Kasper fortæller videre om skiftet, og at det overraskede ham, at der var så mange, der hang ved:
“Jeg ved ikke om jeg har haft tanken om jeg er blevet overrasket, men når det er sagt, så havde jeg heller ikke forventet noget. Men jeg tror, at det har været en god idé, at jeg ikke har tænkt særligt meget over det. Så havde jeg nok haft nogle søvnløse nætter. Jeg er sindsygt glad og beæret over at mange stadigvæk er der. Stilskiftet var ikke noget, jeg havde tænkt over, som i “altså du kan ikke blive ved med at lave battlerap til du er 36”, for det kan man egentlig godt. Men det gav mig bare en lille smule mere at skrive numre som Pigen På Væggen og Kloakbarbie. Jeg så en mulighed for reelt set at tale om hvordan jeg havde det, i stedet for at tale om hvordan andre var.”
Januar ’08
Første skæring på Fantasten er Januar ’08, og det var også den januar-måned i 2008, at historien om albummet starter.
“Personligt var det en ret vild periode i mit liv, da jeg blandt andet gik fra den ene kæreste til den anden. Jeg har altid haft det lidt mærkeligt med at pladen blev solgt på hele den historie med mig der gik fra min kæreste, for at kunne lave musik. Men samtidig det var også meget bevidst. Intronummeret hedder Januar ’08 og det var der vi startede med Fantasten. Det var jo noget af en rejse, som man også kan se i dokumentaren.”
Kaspers gode ven, Stefan “Sticky Stuff” Sørensen, der længe har været en del af Graven Records, havde den her idé om at dokumentere tilblivelsen af albummet. Det blev til dokumentarfilmen Dagen Derpå, der på godt og ondt følger Kaspers liv i perioden omkring skabelsen af Fantasten.
Selvom Kasper er en utroligt privat person, gav han alligevel Stefan lov til at følge ham med kameraet. Processen og resultatet er her 10 år efter, til tider lidt svær at forholde sig til for vores hovedperson.
“Jeg siger på et tidspunkt i dokumentaren, at jeg ikke forstår at han har lyst til at lave filmen, for der sker ikke rigtig noget. Men det gjorde der så åbenbart lidt alligevel, men jeg tænkte ærligt talt ikke over det på det tidspunkt. Men jeg har nogle gange, i en sjælden stund, hvis jeg ikke lige har kunnet kende mig selv, ikke haft det skidegodt med at den har været ude. Men lige efter så er der noget andet der overhaler mig, der siger at det var den tid og at det har været godt for nogle andre.
Jeg synes at dokumentaren er præcis som den skal være, og hele det tidspunkt omkring pladen er jeg glad for at have dokumenteret. Jeg synes dog godt at jeg var lidt af en idiot, men der var ikke rigtig nogle bremser på dengang. Det er den der blanding af at være meget ærlig og super privat på samme tid. Det er en meget mærkelig kombination, men det er samtidig meget typisk mig.
Filmen er blevet sådan en halvfuld følgesvend der er gået med. Man kan høre pladen og så kan man også lige se hvad der egentlig er foregået.”
“Et begreb som tumultarisk blev brugt meget dengang, og det er nok meget sigende. Jeg følte at jeg stod midt i et højhus der var ild i, og jeg opdagede det aldrig rigtigt. Jeg så kun lige at køleskabet var fyldt. Det var en drømmeplade, forstå mig ret, der omhandlede begreber som “befri dit liv”, “drøm løs” og “smuk naivitet” som jeg stadig støtter 100% i dag.”
I øjenhøjde med publikum
Jubilæet var, meget i Kaspers ånd, ikke noget der blev slået stort op. Det blev dog fejret med to ganske små koncerter, kun for die-hard fans der virkelig sætter pris på debuten og som var hurtige nok på tasterne til at sikre sig en billet, inden de blev udsolgt.
Det var et par dage inden den første koncert, at jeg mødte Kasper, og det var tydeligt, at han var lige dele spændt og nervøs for den forestående koncert. Han fortæller lidt om de tanker, han havde gjort sig omkring de to opsatte koncerter. En københavnerkoncert på Blågårds Apotek på Nørrebro og en til århusianerne på Aarhus Bryghus.
“Jeg tror at jeg havde gjort mig nogle tanker omkring hvordan koncerterne ville blive. Lige indtil jeg satte mig ned og hørte pladen igen. Jeg tænkte okay, den her plade er egentlig mere rap, end jeg troede den var. Og sådan plejer det egentlig gerne at være med de ting jeg laver. Jeg bilder mig selv ind, at jeg bevæger mig længere væk.
Jeg tror dog, jeg har truffet det rigtige valg. Det bliver ud fra det univers, der var på daværende tidspunkt, blandet med hvad jeg tror, at folk gerne vil med den her koncert. Det er mig alene og i øjenhøjde med de her folk, som har et forhold til den her plade.
Jeg kunne godt have tænkt, at nu er der jubilæum og så tager vi kanonerne frem og tager fat i bandmedlemmer fra dengang, men det har jeg så valgt ikke at gøre. Det er derimod musikken, det er numrene og det er ordene, der er i fokus. Det synes jeg er vigtigt at have med. Det er ikke om jeg har en fed solist eller alt muligt andet med. Det er ordene og det er nærværet.
Jeg vil fortælle om tiden dengang og jeg vil gerne se de folk i øjenene, som vil tilbringe en aften med mig, og jeg vil gerne mærke hvad den plade betyder for dem. Det er 1:1, råt og nedskaleret for at få mere intimitet. Det er en ting for mig og for fansene, og det skal gerne kunne fremgå af setuppet. Men jeg synes dæleme også, at folk skal have lov til at skråle med.”
Der var dog også et par ting ved koncerterne, som Kasper ikke var helt tryg ved.
“Der er altså nogle numre, som jeg ikke har spillet ret meget. Det er også dem som vækker mig om natten. Blandt andet Mona og Carmen. Det kan tælles på én hånd, hvor mange gange jeg har spillet dem live.”
Esben
Når historien om Kaspers karriere skal skrives, så er der nogle personer, man simpelhen ikke kan komme udenom. Esben “Es” Thornhal er vel nok den vigtigste af dem. Som producer har han stået bag nærmest al musik, Kasper har lavet. Udover at være en musikalsk sparringspartner har ham og Kasper også et stærkt venskab. Men hvad er det, der gør, at deres samarbejde er så stærkt, som det er?
“Jeg spørger stadig mig selv om det. Nogle gange er jeg også i tvivl om han lander den. Det vil jeg være ærlig at sige. Men når han så begynder at trykke på noget, så er jeg aldrig i tvivl. Nogle gange når vi taler om, hvad det er, vi gerne vil, så kan vi godt være uenige. Det er ikke sådan, at det bare er lutter lagkage det hele.
Det blev senest meget fint statueret på Septemberhveps. Det var ikke det beat (som der er på den endelige version), som jeg lavede nummeret over. Es havde lavet et beat, som er rigtig godt og stemningsfuldt. Så skrev jeg en del af teksten ude i mit kolonihavehus og indspillede det straks. Og der syntes jeg virkelig, at jeg ramte noget. Virkelig. Der var blandt andet noget kompromisløshed, som jeg havde ledt efter. Men det var Es sgu ikke vild med, og jeg kunne simpelthen ikke forstå det. For 90% af tiden er vi meget enige. Vi blev ikke uvenner, men vi krydsede virkelig klinger. Men han stod fast. Det var jeg ikke tilfreds med. Men så måtte jeg ind i studiet igen, og så lavede han Septemberhveps-beatet på en formiddag, og så måtte jeg sætte mig ned og sige hold kæft, han havde ret. Hvis han har en idé om, hvad noget skal bruges til, så er han svær at wrestle med. Hans samarbejde er fuldstændig altafgørende. Det må jeg sige.”
Siden udgivelsen af Fantasten, har Es’ karriere virkelig taget fat, og der er ingen tvivl om, at han i dag er en af de mest efterspurgte producerer i dansk rap. Når han ikke laver musik med Kasper, så er det navne som Bogfinkevej, Supa, Per Vers, Jokeren og L.O.C., der tager Esbens tid. Det skyldes blandt andet hans diversitet som musiker. Han mestrer flere forskellige udtryk og genrer, og er umulig at putte i en boks . Den stigende efterspørgsel er også noget Kasper i den grad mærker.
“Det er svært at få audiens hos paven efterhånden”, siger Kasper med et glimt i øjet. “Han er blevet sværere at få fat i. Men det er jeg stolt af på hans vegne. Nogle gange er det selvfølgelig øv, hvis man sidder med en idé, som man gerne vil have ud i studiet, fordi det er ham, der skal eksekvere det. Der har også været tidspunkter, hvor Liam fyldte rigtig meget. Men det er jo også der, hvor Es kan tjene nogle penge, hvilket han så meget fortjener.”
Pernille
En anden yderst afgørende person i Kaspers liv, er sangerinden og skuespilleren Pernille Valentin. Hun skulle gå fra blot at være en, som Kasper kendte gennem tv’et, til musikalsk samarbejdspartner, til kæreste og nu mor til deres to børn.
“Lige siden jeg så Pernille i filmen Nordkraft første gang, blev jeg bjergtaget af hende. Jeg syntes jo allerede dengang, at hun var lidt speciel, og hun ramte noget i mig. Hun ramte nogle drømme og en verden, som var uforløst, som jeg i mit ungdomssind bildte mig selv ind at hun kunne opfylde. Hvilket jeg jo så heldigvis havde ret i. Lige efter at Love Junkie udkom, mødte jeg Pernille for første gang. Vi havde en koncert sammen på Gimle i Roskilde.”
Det kom i stand, da Pernilles bookingbureau lå i samme bygning som pladeselskabet Run For Cover, som Kasper dengang var signet på.
“Jeg foreslog at vi skulle lave den dobbeltkoncert, og derefter kunne vi ikke rigtig slippe hinanden. Vi skrev sammen og jeg ville rigtig gerne lave noget sammen med hende.”
De to blev ved med at holde kontakten, dog på et rent venskabeligt plan. Lige indtil kalenderen skrev januar ’08. Der var de begge, nærmest samtidig men dog uafhængigt af hinanden, gået fra deres kærester.
“Hun blev inviteret i studiet og så lavede vi Dagen Derpå. Resten er historie.”
Nu hvor vi alligvel taler om Pernille, falder snakken på det projekt, der hedder Pudekamp, der er Kasper og Pernilles fælles gruppe. Indtil videre er det dog ikke meget mere end et enkelt nummer, der er kommet ud i offentligheden. Projektet blev ellers taget meget alvorligt, og de har brugt en stor del af tiden i deres kolonihavehus på at lave musik sammen.
“Det var fuldstændig ligetil at vi skulle lave det, men der røg nogle børn i vejen. Pernille blev gravid og havde en meget svær graviditet, hvilket gjorde, at hun ikke havde så meget overskud til at lave musik, men jeg kunne ikke rigtig stoppe. Så når hun gik i seng, så sad jeg – i det der dengang var studie og nu er børneværelse – og arbejdede på nye ting. Flere af de ting som jeg lavede dengang til Pudekamp, de endte på logi. Blandt andet så var DMK oprindeligt et pudekamp-nummer.”
Kasper understreger dog, at Pudekamp bestemt ikke er et lukket kapitel.
Fantasten 10 år senere
Her 10 år efter, hvordan ser Kasper så tilbage på sit debutalbum?
“Jeg synes, at det er et ret godt øjebliksbillede på, hvor jeg og Es var på det tidspunkt. Jeg sad og lyttede instrumentalerne igennem her forleden, og jeg må ærligt indrømme, at jeg stadig synes den er fantastisk produceret. Alle detaljerne rammer noget af det som han laver nu, og han er bare blevet endnu bedre. Det jeg også kan høre, er hvordan jeg skrev og hvordan jeg brugte sproget på det tidspunkt. Jeg vil selvfølgelig gerne blive ved med at udvikle mig og hele tiden blive bedre til at finde ind. Det er den måde jeg hører albummet i dag.”
“Jeg har generelt svært ved at sige, at jeg er stolt af noget som helst, men jeg er stolt over den helhed der er på albummet. Jeg er også stolt af de mennesker, der var med til at lave pladen. Rasmus B og Nick fra Madness 4 Real, Bastian Schneider og Anders Borre.
Men først og fremmest var det en plade, som Esben og jeg lavede sammen. Jeg er stolt af at kende en som ham, som kan få noget godt ud af det, selvom jeg sidder ved siden af ham og kommer med den ene halvgode idé efter den anden. Jeg synes også at der er nogle numre på, som jeg kan stå ved, og som jeg gerne vil spille i dag. Jeg er glad for pladen, men der er da også ting derpå som jeg ikke ville have skrevet i dag.”
Heldigvis er Kasper dog stadig glad for sin gamle debutplade, men han lægger også vægt på, at han kan se sig selv i det han laver.
“Jeg ville ikke kunne lave koncerterne, hvis jeg ikke stadigvæk følte at der var noget tilbage af mig fra dengang. Det er stadig mig, jeg er bare gået videre. Eller til siden. forhåbentlig bare ikke gået tilbage.” griner Kasper.
Ølglassene var tomme, og vi begav os igen ud på Christianshavns gader, nu i tørvejr. Et par dage efter havde jeg fornøjelsen af at opleve Fantasten live på Blågårds Apotek, hvor Kasper ydmygt indtog den lille scene. Med vanlig humor og indlevelse fra hovedpersonens side, fik jeg og de cirka 50 andre fremmødte fornøjelsen af musikken og ordene, så de krøb helt ind under huden på lytterne. Det var tydeligt at se blandt de fremmødte, at det her helt bestemt var noget der betød noget for dem.
