I dag er det blevet offentliggjort, at to stærke kræfter på den danske hiphopscene mødes, når Pede B og Tue Track den 16. juli udgiver deres fælles albumprojekt, GUMBO. Med det match, er der lagt op noget af et album fra de to sværvægtere, og jeg ser personligt meget frem til at høre hvad de to har brygget sammen.
Albummet deler navn med den amerikanske soul-food-klassiker, fordi det blev skabt underutraditionelle rammer midt i corona-krisen. Her medførte lockdown at Pede B indspillede alle vers selv, og sendte dem til Tue Track, der som ved en gryderet rørte alle ingredienserne sammen i en smagseksplosion af soul-samples og krydret hiphop.
Puha nu varer det ikke længe før vi kan lukke den bog der hedder 2020. Sikke et år.
Det er dog ikke alt der har været skidt her hos Det Godt Nok. 2020 blev blandt andet året hvor sitet kunne fejre sit 10 års jubilæum. Det havde jeg ikke troet da jeg startede, helt tilbage i 2010. Selvom aktivitetsniveauet til tider svinger på grund af voksenlivets forpligtelser, så er det da alligevel blevet til lidt skriverier herinde, og det fortsætter naturligvis i det nye år.
Årets højdepunkt var dog uden tvivl da jeg annoncerede at Det Godt Nok startede op som label, og dermed også udgav min første vinyl. Det blev med gruppen Bogstaveligt Talt, der gravede dybt i arkiverne, og sammen fandt vi en håndfuld gamle numre, som vi alle syntes fortjente at blive samlet på en flot vinylskive. Modtagelsen har været god, og det har været en lang men fed proces at få dem ud. Jeg håber at der kan komme flere projekter ud i det nye år.
Bagkatalogisk som pladen endte med at hedde, kan stadig fås hos Rekords og Run For Cover, hvis man skulle være interesseret i lidt god gammel undergrundshiphop.
Lad os komme videre til det i alle sammen venter på, nemlig listerne! Tak for at i læser med – Vi ses i 2021. Husk at Det Godt Nok også kan findes på Instagram, Twitter og Facebook.
Den unge rapper SULKA har i noget tid huseret i den danske undergrund, som en del af Centeret, og har blandt andet medvirket på udgivelsen 2000, og for et par uger siden kom solonummeret Fokusér. Det at være en del af Centeret, har gjort at SULKA har kunnet sparre med sværvægts-rimere som Khal Allan og Loke Deph. Det føltes som at springe adskillige stormskridt over i udviklingen som rapper. Med et afsæt i en intern fælles humor og en tro på at god rap trumfer køn, blev både flowet og sproget hurtigt slebet skarpt.
Som en forlængelse af Ponyblod koncerten var det blevet tid til at, den nok mest hypede danske rapper længe, Marvelous Mosell skulle optræde.
Der er ingen tvivl om at denne koncert, måske bortset lige fra Wu-Tang Clan, var en af mest ventede koncerter på lørdagens program. Både Politiken og Information havde dagen inden, bragt artikler om ham og de andre kunstnere blev blot nævnt i en sidebemærkning. Det viser tydeligt hvor vigtigt det er at have P3 i ryggen, hvis man gerne vil nå ud til et bredt publikum.
Det var desuden første gang at et større publikum fik muligheden for at opleve Mosell live, da han indtil da, primært havde spillet på små spillesteder som Rust på Nørrebro.
Det store spørgsmål var så om hvorvidt Mr. Marvelous kunne leve op til denne kolosale hype og om de diskosamplede beats og nostalgiske og humoristiske tekster kunne nå ud over scenekanten.
Lidt efter Ponyblod var gået af scenen, hoppede Tue Track endnu engang op bag pladespillerne, da han også skulle fungere som DJ for Mosell. Det er ikke den værste DJ at have i ryggen.
Derefter entrerede Marvelous Mosell scenen iført omvendt sixpence, lige dele åbenstående og farverig skjorte, der ville gøre de fleste mandlige grækere misundelige, satinbukser, souvenir plastiksolbriller lige ud af New York City og naturligvis den obligatoriske kæde der selvfølgelig er et kasettebånd med Mosell skrevet i graffiti på.
Der blev lagt ud med et helt nyt nummer, nemlig Marvelous Mosell Radio til at varme folk op med og det virkede til at folk var nede med det.
Efter det nye nummer var det tid til Dansk Ninja Turtle Rap hvor Mosell fortæller os at Turtles var en hel del mere hiphop end hvad man lige gik og troede. Derefter var det tid til Catastrofical Ravage der er storytelling på højeste plan og selvom det er et langt nummer, havde man ingen problemer med at fastholde interessen.
Teltet var totalt proppet og folk stod i en stor ring uden for teltet. Der er ingen tvivl om Mosell har en helt særlig tiltrækningskraft på Vanguard publikummet og det var sikkert en god blanding af fans og folk der lige skulle se hvem ham 80’er dude fra P3 var.
Vi fik også det ret nye nummer Jeg Tænker På Dig der sampler den nyligt afdøde George Duke og crack fortællingen Robin RubinSolgte Crack-kokain.
Nu var det så blevet tid til endnu et nyt nummer: Den Bedste Danser, med et helt oplagt sample fra klassikeren He’s the Greatest Dancer af Sister Sledge, som tidligere blandt andet også er samplet af Will Smith og Tony Touch. Her var der tale om et helt genialt sample at bruge. Lyden var i fin tråd med Mosells tidligere numre og minsandten om han ikke lever op til originalens navn. Manden har de vildeste moves og det er virkelig noget der smitter af på publikum, der ikke holdt sig tilbage for at danse med.
Koncerten blev rundet af med Mosells største hit Jeg Var Blevet Syg og så var der dømt fællessang under teltdugen.
Det er meget tydeligt at publikum er begejstrede for Mosells stil og der er ingen tvivl om at han har bestået sin første store koncert. Jeg kunne dog godt lige have brugt at høre Fernet Inferno og Stopmotion, men taget den korte spilletid i betragtning, er det i orden.
Mosells unikke stil og fremtræden er en fornøjelse at opleve live og hans humør og udstråling på scenen er mere smittende end den crack-kokain som Robin Rubin pushede på Frederiksberg tilbage i 1983.
Der har været meget snak om hvorvidt Mosell var et gimmick og om det holdt i længden. Jeg synes at Mosell her har bevist at han er en solid og dygtig rapper, der bestemt har en stor og unik plads på den danske scene.
Tue Track og Khal Allan havde fornøjelsen af at åbne lørdagens hiphopbal på Vanguard Festival. Selvom de var det første act, var teltscenen allerede godt fyldt af forventningsfulde rapfans der så frem til en lang dag med ikke mindre end ni koncerter, hvor alle på nær én bestod af rap.
På trods af at være en ny grupe med et endnu nyere debutalbum, virkede det til at publikum tog godt imod dem. Albummet har fået en særdeles god modtagelse af både fans og anmeldere og det er med god grund, da det efter min mening er en af årets bedste udgivelser.
Der blev spillet en god del af numrene fra deres album hvor “Med måde” i kraft af at være førstesinglen og en af de bedste numre på pladen, var et naturligt højdepunkt og det var helt klart også det nummer som folk rykkede mest på.
Khal Allan var i front mens Tue Track var placeret bag de to hjul af stål. Da Track ikke rapper på ret mange af numrene var der derfor plads til at smide til scratch ind i livesættet og især Dårlig Kode og Transformér fik tilføjet nogle rigtig lækre cuts.
Tue Track kom dog i front på den lille håndfuld numre hvor han har et vers på, hvilket han blandt andet har på Kra Kra, hvor Eagger fra Eaggerstunn og Bikstok Røgsystem gæstede showet. Gæster tilføjer altid et liveshow lidt ekstra og det var heller ikke undtagelsen denne gang. Eagger er super scenevant og giver den altid gas, så det er altid en fornøjelse at opleve ham.
Et andet højdepunkt kom under Ornitolog (mit personlige favoritnummer på pladen) der med sit herlige mashup af Enrico Morricone og DJ Muggs er en banger uden lige og som også fungerer rigtig godt, live.
Hvis man skal nævne noget der fungerede mindre godt, kan man sige, at Khal Allan ikke den allermest spændende rapper at opleve live. Men hvad man så mangler i sceneshow har han så til gengæld i teknik. Det er tydeligt at han er mere teknisk fokuseret og det er, efter min mening, også en fornøjelse at høre på.
Alt i alt synes jeg at Ponyblod leverede et solidt show på trods af at det kan være svært af få publikum med når man som det første act allerede går på 13.45. Og med de forholdsvis få koncerter som de indtil videre har spillet sammen, er der stadig plads til forbedringer.
Der har længe gået rygter om en kollabo mellem Khal Allan aka Khalern fra Organiseret Riminalitet og Producer/rapper/DJ/radiovært Tue Track fra Malk de Koijn.
I går blev det så offentliggjort at de udkommer med deres fælles debutalbum den 10. juni og man kan allerede nu, høre førstesinglen “Med Måde” lige her.
Der er noget der tyder på, at dette album godt kunne gå hen og blive rigtig dope. Det kommer til at indeholde 13 skæringer der alle er produceret af Tue Track, der også giver et par vers med på fire af numrene.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Tue Track er en vanvittig dygtig producer og rapper, men der er måske en del, der ikke kender noget til Khal Allan, så jeg vil gerne give fire grunde til, hvorfor han er en af de mest interessante rappere på den danske scene, lige nu.
Han mesterer alt lige fra seriøst velleveret battlerap til krøllede og skæve tekster om alt mellem himmel og jord.
Hvis du stadig er i tvivl, så er jeg overbevist om at de her numre vil overbevise dig.
Paulo og DJ Cars10 ft. Khal Allan – Det Sidste Håb
DJ Static ft. Khalern – Bad Shit
Holbek ft. Peter Sommer og Khalern – Hvor Langt Skal Vi Ud?
Xfarm ft. Khalern – Bette Gu
Albummet kan desuden forudbestilles hos Run For Cover
Så er 2012 ved at være slut og det betyder naturligvis, at det er tid til at se tilbage på det bedste den danske rapscene har haft at byde på i det forgangne år.
2012 har ikke været ligeså interessant som 2011 var og det har generelt været præget af, at der ikke har været ret mange stærke albumudgivelser, men derimod en del rigtig gode enkeltstående numre fra både nye og gamle kunstnere.
Derfor vil der være en top 5 der består af de bedste danske hiphop udgivelser, hvadenten det er albums, EP’er eller mixtapes og vi slutter af med en top 10 over de bedste enkeltstående numre.
TOP 5: DANSK RAP UDGIVELSER
5. DJ Static – Rolig Under Pres (ALBUM)
Er det bare mig, eller var det kun mainstream medierne der gik fuldstændig apeshit over det her album?
Bevars, der er bestemt en del rigtig gode numre på dobbeltalbummet, men jeg kan personligt skære albummet ned fra 28 til 10 skæringer som jeg gider at høre. Men de 10 skæringer er til gengæld også af det høje niveau som man kan forvente af en veteran som DJ Static.
Så hvis albummet var holdt til en 10-12 skæringer, så var det helt klart et virkelig stærkt album, men alle de numre som bare er fyld, trækker desværre en hel del ned.
4. Orgi-E – Klamfyr (ALBUM)
2012 blev året hvor Orgi-E fra Suspekt endelig droppede sit første soloalbum. Det er rap som vi kender det fra ham: Teksterne er klamme og ærlige og rappen er tight som bare fanden. Albummet indeholder både klassiske lumre historier men åbner også op for en mere eftertænksom side af rapperen.
3. Tudsegammelt – Tudsegammelt (ALBUM)
Tudsegammelt var i 2012 med til at give et godt alternativt bud på hvordan dansk rap kan lyde, med deres old school jazz og swing-inspirerede lyd. Dette debutalbum indeholder solide beats og rap og det er bestemt et lyt værd. Hvis du har mulighed for at fange de her gutter live, så må du bestemt ikke snyde dig selv for det, for her skinner de virkelig.
2. Koldfront – Fimbul: 1. vinter (EP)
Koldfront, der består af Stik Op Jakob, Pede B og Marco lagde hårdt ud den 1. januar, hvor de udgav første del af deres fimbul trilogi. 7 dystre tracks med emner som vinterdepressioner, angst og ulykkelig kærlighed passede perfekt til de kolde vintermåneder og det holder hele vejen igennem.
I øvrigt, så udkommer 2. del den 1.1.2013 og vil kunne hentes lige her, hvor du også kan hente den første EP.
1. Dialekten – Spis rester II (MIXTAPE)
Når årets udgivelse er et mixtape med “kaserede” numre, så siger det lidt om hvad der ellers er udkommet i år, men det viser også, at Dialekten har et ernormt potentiale til deres debut fuldlænge album, kaldet “Stiplede linjer” der gerne skulle udkomme i 2013. Alt går op i en højere enhed på den her udgivelse, lige fra de virkelig velproducerede og støvede beats til den lyrisk og teknisk veludførte rap fra begge rappere.
Mixtapet er i øvrigt ganske gratis og kan hentes lige her, så der er absolut ikke nogen undskyldning for ikke at hente det. Det er jeg sikker på at du ikke vil fortryde.
TOP 10: DANSK RAP TRACKS
10. Tudsegammelt – Ingen Som Tudse
Tudsegammelt åbner deres debutalbum med det her nummer, der straks sætter nakkemusklerne på overarbejde. De har helt ret i at man ikke finder nogen som dem, for deres unikke lyd er en kærkommen tilføjelse til den danske rapscene.
(Findes desværre ikke på youtube)
9. Koldfront – Kan Du Mærke Det?!
Dette nummer er ret atypisk i forhold til resten af numrene på Koldfronts første EP, da det generelle koncept ligger langt fra punchlinefokuseret rap. Men når man nu har med to af rappere der netop er så gode til netop den slags rap, så ville det da være en skam hvis man ikke skulle udnytte det, og det er jeg glad for at der også var plads til.
8. DJ Static ft. Peter Sommer, Shaka Loveless & Tue Track – Fucker Rundt Alene
Et af de bedste numre fra DJ Statics album. Sommer, Loveless og Track lyder på papiret som en underlig cocktail, men det er ekstremt velfungerende og så er Tue Tracks vers intet mindre end genialt.
7. Benal ft. Nixen og Pede B – Tung Mand Tid
Nixen er dope på det her. Benjamin er endnu dopere. Bum! Så kommer Pede B med et flow i verdensklasse og river hele tracket midt over. Det er fuldstændig sindsygt.
6. DJ Static ft. Joe True – Ram Gulvet
Joe True er tilbage som vi kender ham: med sublime ordspil og en overlegen levering som ikke ret mange kan hamle op med og når man tilmed har fornøjelsen af at høre ham over et bombastisk og klassisk beat fra DJ Static, så kan man ikke andet end at elske det.
5. Orgi-e – City2Musik #HvaGlorDuPå
Jeg er så vild med det her track! Det er et vestegnsanthem og en solid banger og det får mig næsten til at ønske at jeg var fra vestegnen. Beatet er vildt tungt og flowet kan man naturligvis ikke sætte en finger på.
Og så er omkvædet så tilpas dumt, at man ikke kan gøre andet end at elske det og skråle med.
4. L.O.C. ft. Jokeren – Jeg Er Judas
Jeg er kæmpe Cypress Hill fan og det er der vist noget der tyder på, at Es også er. Han er i hvert fald bagmanden bag dette monster af et track. L.O.C. lyder næsten som han gjorde i de gode gamle westcoast dage og det er en sand fornøjelse at høre. Det er uden tvivl sådan jeg bedst kan lide ham. Jokeren leverer desuden et rigtig lækkert spoken word vers der giver nummeret en ekstra dimension.
3. Dialekten – Grobund
Det her track er det perfekte åbningsnummer og det er nok det smukkeste og mest stemningsmættede danskproducerede beat jeg længe har hørt. Det er forbandet smukt og sætter virkelig stemningen for resten af mixtapet. Har du husket at hente det?
2. Nemo – Tre Om Natten
Det her nummer er så sindsygt fedt, at lidt over 2 minutter slet ikke er nok. Det er dystert, intenst og sindsygt fængende. Nemos nye stil er noget der i dén grad klæder ham og jeg har efterhånden ret store forventninger til hans kommende album, for hvis de tre numre der indtil videre er offentliggjort, er en indikation for hvordan albummet kommer til at lyde, så er der rigtig gode ting i vente.
1. Mund de Carlo – Kan De Forstå Os?
Mund de Carlo er, på grund af både nye numre og hans deltagelse i Rap Slam Battles, gået hen og blevet en rapper som jeg finder virkelig interessant, hvilket er blevet yderligere forstærket af dette fantastiske nummer. Det her er nemlig godt. Virkelig godt! Over et smooth pianodrevet beat går Mund de Carlo til kamp for mangfoldigheden i samfundet.
Nummeret stammer fra opsamlingsalbummet “Spredehagl” der udkommer i morgen på både iTunes og Spotify.
Hva’ med 2013?
Det bliver spændende at se hvad 2013 kommer til at byde på. På albumfronten ser jeg specielt frem til Nemos andet album “Nocturne”, Dialektens “Stiplede Linjer”og Trepacs nye album. Desuden kan man håbe på at der kommer nyt fra Pudekamp og så er det vist noget om, at Sphaeren dropper et mixtape med uudgivede gamle numre.
Rap Slam Battle er efterhånden vokset til en betydelig størrelse og 2012 har budt på en masse gode battles, så jeg er spændt på at se hvad der kommer til at ske med det koncept i det nye år.
Tue Track kører videre med programmet “På de 2 fladhjul af stål” og i år har han haft en masse interessante gæster inde for at nørde hiphop, og det har været en ren fornøjelse at lytte til. Mere af det tak!
Og nu hvor vi er ved radio, så glæder jeg mig ekstremt meget til at tjekke op for Radiosyndikatet, som er et nyt internetradiokoncept som Spol Op er en af bagmændende bag. De sender første gang i januar og jeg sidder i hvert fald klar til at lytte når de går i luften.
En ting som jeg altid har elsket ved rap, er de såkaldte posse cuts. Det kan meget kort beskrives som et track hvor der, som minimum, er 4 rappere med på og det er oftest folk fra flere forskellige crews eller grupper der slår sig sammen om at lave et track sammen.
Det er som regel en fornøjelse, at høre en håndfuld rappere på ét track. Stemningen er oftest løssluppen og festlig og det har medført virkelig mange stærke tracks, både amerikanske og danske.
Derfor har jeg besluttet mig for at lave en top 10 over de bedste danske posse cuts.
Der er blevet skåret ned fra omkring 35 tracks til de 10 bedste.
Så her har jeg fornøjelsen af at præsentere min liste over de 10 bedste danske posse cuts.
10. Av min pikJøden, Fosta, PTA, Jonny Hefty & Patrick B Et Glimt af fremtiden – 2008
Det her er uden tvivl et af de sjoveste numre i dansk rap og jeg er allerede flad af grin i introen, hvor Jonny Hefty spørger: “Hey homie, kender du dét, når det bare gør herre nas i pikkemanden?” som kun Johnny Hefty kan sige det.
Det du får her, er 5 rappere der rapper om noget så ærgeligt som kønssygdomme – og det er temmeligt morsomt hele vejen igennem. Dét kombineret med Lil’ Jays vokalsample til hooket som kun drengene kan skråle med på, gør dette track til nummer 10 på listen.
Jøden får æren for at have den sjoveste vers på dette track:
“Jeg fortryder et sekund før jeg pisser
det gør ondt når jeg pisser
så meget at jeg må sidde ned og ryge en blunt når jeg pisser
de siger at gonore er som at pisse glasskår
mit navn er ikke Johnson men det passer
ik’ så meget disciplin siden jeg fandt penicillin”
9. Definitionen af en stodder pt. 2Den Gale Pose ft. L.O.C., Orgi-E & Clemens Definitionen af en stodder pt. 2 single – 2001
På denne version af Definitionen af en stodder, har Jokeren hevet et par af sine homies med, og det går ikke stille for sig når de beskriver hvad der gør dem til nogle ordenlige stoddere. Alle rapperne er i topform på dette track, men det er ingen tvivl om at L.O.C. stjæler rampelyset på dette track med linier som:
“Det når jeg sover den ud i detentionen, dér Og spø’r vagtindehaveren hva’ en flaske egentligt koster her Det når jeg fucked up på fjerde dag Ubarberet og i joggingtøj og tror jeg ska’ på NASA”
8. Lige ud af landevejen 24 Karat (Jøden, Niarn, Per Vers, PTA & Jonny Hefty) Lige ud af landevejen/Prevail – 2002
Dette track blev lavet af de rappere der var med til det århusianske jam kaldet 24Karat. Over et klassisk DJ Static beat beskriver rapperne hvordan det foregår når de tournerer rundt om i landet.
Jødens vers er super grineren, men det er Per Vers der gør sig bedst på dette track hvor han starter sit vers sådan:
“Jeg er en vagabond – flakker rundt og snakker underligt
med et kor af drankere med store tanker
fritidsfilosoffer for vildt på stoffer
livet er en vakker mø og jeg er blot en vagabond”
Dette track stammer fra Dogmelistic projektet, der imod al hiphop-tid gik ud på at se om det var muligt at lave et helt album på bare én weekend. Det lykkedes og pladen blev overraskende god, ikke mindst takket være dette track der er go gammeldags mandschauvinisme.
Alle gør sig rigtig godt, men det er nu MC Jo (nu bedst kendt som Jooks) der trækker det længste strå med et flow som kun han kan levere. Der er blandt andet følgende linier:
“…og hun er nede med mit karseklip
og jeg vil skide på det barske blik
du sender mig bare fordi jeg har din sæk
og du er taberen fordi du ik fatter
at det er på grund af mig din tøs hun har forladt dig”
6. Den grundlæggende hexagonRent Mel (i Posen) ft. Sphaeren & MC Jimmy Langt om længe – 1999
Der er intet mindre end fire posse cuts på Rent Mel i Posens debutalbum fra 1999, men det skulle blive posse cuttet med drengene fra Sphaeren og MC Jimmy der endte her på listen. Tracket er ment som en slags part 2 til “Den grundlæggende pentagon” der var at finde på Sphaerens debutalbum. (dengang de hed Kongen & Knægten)
Dette er endnu et fantastisk track hvor alle er rapperne er rigtig fede, men der er ingen tvivl om at Supardejens åbningsvers er noget af det vildeste der fandtes dengang og det holder stadigvæk i dag. Der er ingen der kan hamle op med ham når det kommer til rim-sammensætning og ordspil. Prøv bare at følg med ham her:
“Jeg kan fornemme rim
ik få nemme rim som enderim
så jeg vil vende rim og ende rim i flere stavelser
tæmme rim det slemme svin med flere begavelser”
5. TransfusionenClemens ft. Paulo, Kælderposen & Suspekt Den Anden Verden – 1998
Tilbage i 1998 var Clemens en meget vred, ung mand og det var han ikke ene om. På dette track har han allieret sig med Paulo, Kælderposen og Suspekt. De er temmelig trætte af wacke mc’er og kræver nyt blod i dansk rap. Det er et hårdtslående og virkelig hardcore track og Kælderposen går virkelig amok med disse linier som mere bliver råbt end de bliver rappet:
“Så hvem sender hvem hjem – du har fem mænd bag digde er slemm’, men glem dem, for kælderen er på plakater
Vi ga’ dig mange chancer men du faldt af på langdistancer dit lort er andenrangs så du’ ik noget at være bange for”
4. Sucker RemixMajors ft. Stik Op Jakob, Benjah, Young, Khalone, Joe True, Pede B & SupaJan Suckers never play me single – 2008
På dette remix af originalversionen af Suckers Never Play Me. Her får man fornøjelsen af at høre de tre majorer rappe på dansk, hvilket normalt hører til sjældenhederne.
Tracket handler kort sagt om, at rapperne er trætte af den måde de bliver behandlet af de danske radiokanaler. Der er mange gode vers, og blandt andet gør Stik Op Jakob og Joe True det rigtig godt, men det bliver en helt tredje af de gamle Helt Sikkert drenge, der løber med det bedste vers. Khalone fra Organiseret Riminalitet spytter blandt andet følgende dope linier:
“Jeg savner piratstationer for de spillede Khalone
ikke skabelonpop i din Babylon radio stop
FM nettet – knæk antennen – begå drab på din DABstart grammofonen og party nu i dit barrio har set de chartlister (ahh shit) det der hvor mange artisterer mere sørgelige end racistiske pensionisterså hasta la vista sluk din transistorsmid pisset væk
og skid på nepotismen i brancen i kan æde en megapik”
3. Hvem er det der banker?Hvid Sjokolade ft. Klart Dér, Jokeren, Humleridderne, Per Vers, Isbjerg, Kølig Kaj, Malk De Koijn & Jimmy Så’n er vi – 1996
Helt tilbage i 1996 inviterede Hvid Sjokolade de nærmeste venner med på et af de mest klassiske posse cuts der er lavet her i landet. Samtidig er det også et af de tracks med flest rappere på, idet mikrofonen kommer forbi hele 14 styks af slagsen.
Man kan kun holde af Kenneth Kolds (fra Klart Dér) tilbagelænede og rare rapstil, og her har han nogle nævneværdige liner:
“Det’ ham den benede MC på 1.87 født 17.06.75 spytter ord ud i versmit rim det er teknik og metaforerik’ politik og bandeord – smød og glat som jakkefor træt af at høre hvor store mine bukser er hvorfor er det tøj det gælder i kritik fra en rockanmelder? For gjorde vilde vers mig fed så var jeg født til sumobrydninglægger mere vægt på rim end betydning”
2. Rolig RoligTroo.l.s. & Orgi-E ft. Jooks & Tue Track Forklædt som voksen – 2005
Der er vist ikke mange der er i tvivl om at dette track er i det øverste luftlag af danske rapklassikere. Dette track er folk, der normalt ikke kan lide dansk rap, som regel ret vilde med, og det er der ikke noget at sige til. Over et fantastisk beat fra Troo.l.s & Rune Rask dropper de fire rappere klassisk rap i et helt roligt tempo.
Men endnu engang er det Jooks der viser hvordan det skal gøres, med et helt og aldeles fantastisk åbningsvers:
“Nej det ikk’ højtragende poesi
vi tager musikken og putter sjæl og nosser iså vi ryster dig og din bils karosserimin zone er sjollerfri – der ikk’ plads til wannabes
og du så faens klogvi ikk’ engang på samme side – ikk’ engang i samme bogså glem hva’ du har læst i bøgerneog ta’ min pik i munden så ka’ du prale med du har noget mellem ørerne” 1. Hell Motherfuckin’ YeahMC’s Fight Night Champs (Per Vers, Ufo, Strøm, Kejser A, Pede B, Fantomet & Mikl) Hell Motherfuckin’ Yeah single – 2009
Jeg var meget i tvivl om det var dette eller det foregående track der skulle være nummer ét, men jeg valgte til sidst, at det skulle være dette, mest på grund af den “feel” som nummeret har og jeg syntes at det virkelig formår at lave et posse cut der rummer alt det et veludført track skal indeholde. Det er indbegrebet af et posse cut og det er også derfor, at jeg har valgt det som nummer et.
Tracket blev lavet i anledning af at MC’s Fight Night havde 10 års jubilæum, da Per Vers havde fået den idé at samle de 7 champs til en hyldest til freestyle konkurrencen.
Godt bakket op af et bangin’ beat fra DJ Static giver de 7 rappere
men endnu engang har Per Vers de mest mindeværdige linier:
“Ser du dengang jeg var ung var jeg Fight Night champ og jeg snakkede grimmere dansk end Mike Tramp Jeg længtes efter ringen lissom Bilbo Sækker så jeg ku’ råbe knep sig selv til din dildo flækker”
——
Det var så mit første indlæg i Top 10 serien, men det er klart planen at der skal komme flere indlæg af denne type.
Desuden må du endelig give dit bud på hvilke numre du selv mener er blandt de bedste danske posse cuts!