Tilbage i 2016 fik den danske hiphopundergrund sig en tidlig julegave, da to af de absolutte sværvægtere inden for dansk rap, Trepac fra Echo Out og Mund de Carlo fra Struglaz, havde slået sig sammen i duoen Binær. Forventningerne var tårnhøje, for de to herrer er i en klasse for sig, når det kommer til at kombinere det at have noget på hjerte med et teknisk højt niveau, der får fans til at tabe kæben, og andre rappere til at tabe modet.
Albummet udkom senere på året og blev taget godt imod. Det blev blandt andet til en 4/6 her på siden. Det blev også til en succesfuld tour, der blev rundet flot af i Lille Vega.
Det er nu tre år siden, at debuten udkom og nu er de to rappere klar med opfølgeren Gods. I den anledning har jeg sat dem i stævne til en snak om det nye album, – et samarbejde, der blev til et venskab og meget mere. 

Duoen der blev til en trio… agtigt

Jeg møder drengene fra Binær på en kold og blæsende oktoberaften på Christianshavn. Steffen “Trepac” Trzepacz er den første, der dukker op, og kort tid efter stikker Carlos “Mund de Carlo” Wind Demsitz hovedet ind og tager plads ved bordet. Ud over de to rappere, så dukker Stefan “Xeren” Hansen også op. Han er efterhånden blevet en af de bærende producerkræfter i Echo Out, og det samme kan man sige om hans rolle i Binær. Fra at have fire beats på debuten, står han nu for langt størstedelen af produktionerne på det kommende album, og er nu faktisk et medlem på lige fod med de to andre. Men hvordan kom Xeren til at få så stor en rolle i gruppen? Trepac uddyber:

“Projektet fungerer bedst, hvis du har en ankermand, der ved hvad han laver bag knapperne. På debuten var det mere sådan en studietekniker og producerrolle Xeren spillede. Jeg tror, at det er en meget naturlig udvikling. Nu er der gået tre år, og han er blevet mere seriøs omkring de projekter, som han involverer sig i.” 

Xeren ville nemlig gerne være mere indover Binær-projektet, men på den betingelse, at der fulgte mere ansvar med. Det gik de to andre med på, og det har blandt andet betydet, at han har haft ligeså meget lov til at at sige nej til ting eller numre, der der ikke skulle med på pladen, eller til titler, der ikke fungerede. Han havde lov til at gå ind og pille ved de andre produceres bidrag, og kunne fravælge beats han ikke syntes passede ind i lydbilledet. Vi har alle tre har alle haft lige meget at skulle have sagt. 

Mund de Carlo uddyber lidt omkring, hvad der gør, at det netop er Xeren, der har fået den vigtige rolle som tovholder, executive producer og kreativ sparringspartner:

“Det er en rolle, man skal gøre sig fortjent til. En ting er tillid, en anden ting er…  Jeg har aldrig samarbejdet med nogen, der pusher lige så meget, som vi selv gør. Han har sørget for, at man ikke vil være den, der gør, at processen falder bagud. Det handler om at være en teamplayer, og det er man kun, hvis man løfter i flok. Det har været vildt motiverede, at det ikke kun har været Trepac og jeg, der har arbejdet på det.”

Det var dog en lille udfordring i forhold til navnet, da Binær jo betyder noget, der består af to enheder. Derfor havde de svært ved at gå ud og sige, at nu er vi altså en trio. Desuden foretrak Xeren, at gruppen udadtil forsatte i sin oprindelige konstellation, selvom han nu er en integreret del af gruppen.

“Det er nok meget klassisk, for hiphopproducere er ofte dem, der har det bedst med at holde sig lidt i baggrunden, så der ikke er alt for meget fokus på en. Ellers var man jo blevet rapper.” griner Xeren.

Venskab over samarbejde

Udover samarbejdet med Xeren, så har Mund de Carlo’ og Trepacs samarbejde og venskab udviklet sig meget på den håndfuld år, de har kendt hinanden. Man fornemmer hurtigt deres venskab og det er tydeligt at mærke, at det går langt ud over deres musikalske samarbejde. De har en fælles respekt for hinanden. På det nye album finder man nummeret Sofa i Esbjerg, hvor man får hele historien om, hvordan de lærte hinanden at kende. Man hører det især fra Mund de Carlo’ synsvinkel, da han er fanboyen, der gerne vil komme tæt på sit idol. Jeg spørger ind til, hvordan det har været at gå fra fan til ven og kollega.

“Det er længe siden, at jeg har tænkt på, hvor crazy det egentlig er, fordi det bare er så naturligt. Jeg var mega wack til at rappe i rigtig lang tid. Jeg tænker nu, “hold da op hvor jeg manglede meget dengang”. Jeg tror, at Trepac har været et mål for mig meget tidligt. Jeg kan huske, at Balthasar, som jeg hørte det meste hiphop med i teenageårene, og jeg hørte meget M-Cnatet og Trepacs rimstrukturer var noget, jeg nærmest gik ind og kopierede i de sange jeg lavede efterfølgende. Det var det hele tiden et mål for mig at blive ligeså god til nogle af de ting, som han var god til.” 

Trepac, der allerede var en etableret kunster, da Mund de Carlo startede med at rappe, oplevede hele situationen med at have folk, der så op til ham, på en lidt anden måde. 

“Jeg tror først, at alt det der gik op for mig, da vi skrev Sofa i Esbjerg. Jeg vidste jo godt, at der var nogle young bucks derude, der syntes, at man var sej. Men på den anden side var vi jo også bare Echo Out og nogle bonghoveder, der var mere undergrund. Jeg tænkte ikke rigtig, at vi havde fans på det tidspunkt.”

“Det er jo en sjov måde at dissekere et vensskab på. Jeg tror, at det ville være vanskeligt for de fleste mennesker at prøve at lave en timeline over ens venskab. Det har været svært at huske.” fortæller Trepac. “Hvis man har været fanboy længe nok, så er det altså nemt nok at huske.” tilføjer Mund de Carlo med et smil. 

Her fem år efter de lavede deres første, fælles nummer, er der dog en ting, der er det vigtigste for dem begge. Det handler om at klikke på det personlige plan, for som Mund de Carlo siger:

“Jeg ville ikke være i en gruppe med en, bare fordi vi var seje sammen. Det skal være mere end det.”

Sparring og respekt

Det er tydeligt at mærke, at de to venner og kollegaer går godt i spænd sammen. De nyder hinandens selskab og har gensidig respekt for hinanden. Men hvad er det, der gør, at de to mc’s går så godt i spænd? De har de flere gode bud på:

“Mund de Carlo og jeg har nok været nødt til at søge ud over vores egne crews for at finde nogen, der matchede vores egne ambitioner og arbejdsiver. Ligeså meget som det er gensidig respekt og vores stil, der passer sammen, så er det også det med, at vi har nogle personligheder der passer godt sammen.”
fortæller Trepac og Mund de Carlo overtager:
“Det er en fornøjelse at sparre med en, der ikke kun er god til at skrive og rappe, men som også er organiseret og alt det, som mange rappere måske mangler. Det er den der ambition om at ville mere med sin musik, og have en evne til at skille tingene ad i forhold til, hvornår man er “på arbejde”.
Men den største faktor for, at det går så godt, som det gør, er, at vi er lige gode til den slags men også gode til nogle forskellige ting. Vi trækker hver især læsset på nogle forskellige fronter.”

Det er også under selve tekstskrivningsfasen, at de to erfarne rappere kan sparre og lære af hinanden.
“Når jeg skriver musik sammen med Trepac, så bliver jeg bedre til at formulere mine pointer mere direkte og ikke at være for kryptisk. Det kan jeg nogle gange godt have svært ved, når jeg kun er mig selv. Da vi lavede nummeret Dig, havde vi skrevet vores vers uafhængigt af hinanden. Jeg havde skrevet et vers, der var meget metaforisk, men da jeg hørte Trepacs vers, var jeg sådan… nåja det er jo sådan det skal være.”

Da begge rappere hører til i den absolutte topklasse, når det kommer til teknisk veludført rap, er man også nødt til at bringe sit A-game, når man går i boksen til et Binær-nummer, fortæller Trepac:

“Jeg går tilbage og skriver mange flere ting om med Binær, end jeg gør med mine soloting. Jeg har tit tænkt “Jeg er slet ik’ så fed som Mund de Carlo på det her track”. Derfor prøver jeg ofte lige at tage de svageste linjer og se, om jeg ikke bare kan gøre dem lidt bedre. For ikke at falde helt igennem.”

Den svære toer?

For de to rappere var Binær-konstellationen aldrig noget, der bare skulle ses som en enkelt udgivelse. Efter endt tour med debuten, gik der dog omkring et år, før de igen vendte tilbage til at lave numre som en gruppe. I mellemtiden udgav Mund de Carlo albummet Hovedet På Blokken, og Trepac udgav albummene, Ronkedor og Kamæleon. 

“Til at starte med tog vi samme tilgang som sidst: Alt hvad vi syntes var fedt og havde sjove koncepter, tog vi med. Efterhånden som vi kunne se, at der var en overvægt af numre, der var mere eller mindre tungt gods, begyndte vi at sortere nogle af de numre fra, der mere handlere om at feste eller som bare var en sjov idé. På vores første plade tog vi alt med. Et nummer som Dum Mikrofon havde der aldrig været plads til på den nye album, fordi det bare var et sjovt koncept og ikke andet.” fortæller Trepac. 

Da de tunge og mere seriøse numre var pludselig i overvægt blandt de nye numre, begyndte de at se et tema på albummet, fortæller Trepac:

“Det var først da vi havde lavet numre som Bagagen, Sofa i Esbjerg og Beth, at vi begyndte at se det her tema med, hvad ‘man har med i sin rygsæk’. Gods var lidt et synonym for det her med bagage.”

Før de satte sig fast på, at Gods skulle være den endelige titel, var blandt andet titlen Partout oppe at vende. Både på grund af noget man er nødt til at gøre, men også ordspillet i, at det lidt lyder som part two. Men her var det især Xeren, der argumenterede for, at det ikke bare skulle være en part to af Umage, men skulle ses som sit eget værk.

Mund de Carlo fortsætter “På et eller andet tidspukt begyndte det hele at give mening i forhold til hinanden. Det var ikke et tema vi havde tænkt over – det var egenlig noget, der bare skete. Det er både vores egen bagage, det handler om, men også andres.”

Tung bagage hele vejen fra Aalborg

Når man lytter til det nye album, så er det tydeligt, at de mere lette numre der var at finde på debuten, er blevet væsentligt nedtonet på Gods. Det er ikke fordi, det er nyt territorie for de to rappere, der begge har beskæftiget sig med dybe og personlige emner i deres solokarriere. Der er især ét nummer, der skiller sig ud på det nye album. Det er historien om Beth, der her bliver fortalt af Trepac:

“Vi spillede til dansk raps 30 års fødselsdag ude i Amager Bio. Efter koncerten kom der en kvinde fra Aalborg op backstage. Hun ville fortælle os, hvor meget vores musik havde betydet for hende. Hun havde haft nogle svære problemer og havde hørt vores musik rigtig meget. Så spurgte hun os, om hun måtte få vores autografer, fordi hun gerne ville have dem tatoveret som et minde om alt det, hun havde været igennem. Det fik hun så. Og så gik der noget tid, og vi tænkte egentlig ikke mere på det.

En dag er hun så pludselig igennem hos Mads og Monopolet under et pseudonym, fordi hendes mand syntes, det var nederen, at hun skulle have andre mænds navne tatoveret. Hun endte så med at få det gjort, og sendte os så et billede af vores, samt Pede Bs grimme autografer. Vi fandt aldrig rigtig helt ud af, hvad historien var. Men helt fra starten af tilblivelsen af den nye plade talte vi om, at det kunne være fedt at tage kontakt til hende og høre, hvad historien var. Vi sendte hende en liste med spørgsmål, som hun så besvarede ved at indtale dem, og sendte tilbage til os. Hun er sådan en 12-tals-pige, så hun er ekstremt velformuleret, og har nogle fede vendinger, så mange af dem har vi faktisk brugt i nummeret.

Derefter satte vi os ned og tænkte, ‘hvordan griber vi det her an?’ Vi har alle de her oplysninger, så hvordan gør vi det her til en interessant fortælling? Det gik først op for os, da vi hørte optagelserne, hvor langt ude hun egentlig har været. Hun havde faktisk prøvet at begå selvmord og havde siddet med vores nummer Umagen Værd i ørerne, da hun skulle til at tage sit eget liv. Der besluttede hun sig for at gøre livet umagen værd, og det var derfor, hun valgte at få vores navne tatoveret. Fordi hun blev mindet om, at hun havde noget, der gjorde det hele noget værd i hendes mand og barn. 

Det er virkelig en vild historie, som Binær har valgt at dele på det nye album. Men hvordan griber man det an at lave et nummer med sådan et seriøst emne og med personen det hele handler om, på sidelinjen?

“Vi har været sindsygt påpasselige, og Beth har fået lov til at ændre og rette alt det, hun ville. Det vigtigste for os var ikke, at det var et godt track men, at det fortalte hendes historie rigtigt. Nu er det en del af hendes historie og hendes måde at fortælle den til mange flere på. Vi havde det også op at vende, om vi måtte bruge hendes rigtige navn. Det var vigtigt for os at tydeliggøre, hvor hun er nu, og at der var tale om en lykkelig historie.”  fortæller Mund de Carlo.

Beth fortalte desuden, at hun jo godt vidste, at Binærs nummer Umagen Værd handlede om to undergrundsrappere og deres kamp mod musikindustrien. Hun valgte dog at lægge sin egen betydning i nummeret. For hvis to undergrundsrappere kan blive ved med at lave musik, på trods af en begrænset eksponering, så kunne hun også godt blive ved med at leve sit liv. 

Tungt gods fra dansk raps rap-gods

Der er ingen tvivl om, at der er masser at dykke ned i på det nye album fra Binær. De to rappere får det bedste frem i hinanden og udforsker nye emner. Selvom det er tunge emner, der præger albummet, er der også plads til afstikkere, og der er naturligvis masser af teknisk, imponerende rap.
Der er ingen tvivl om, at de tre medlemmer har formet et tæt bånd, og de tager Binær-projektet yderst seriøst. Deres arbejdsmoral skinner gevaldigt igennem, og når man sidder sammen med dem, så mærker man venskabet imellem dem. 

Skulle du have lyst til at opleve de her drenge, samt nye og gamle numre live, så kan du fange dem på et af de her steder i løbet af november:

1. november – Pumpehuset, København
2. november – Kansas City, Odense
8. november – Råværket, Kolding
9. november – Von Hatten, Randers
15. november – Stakladen, Aarhus
16. november – Stars, Vordingborg
22. november – 1000Fryd, Aalborg
23. november – Tapperiet, Køge
30. november – Templet, Lyngby